Jeg har brug for henvisning til fysioterapeut, kiropraktor, speciallæge eller psykolog.
Henvisninger udløser offentligt tilskud og trækker dermed på de offentlige udgifter; det vil sige: på vores alles skatte kroner.
Man har af samme grund sat de praktiserende læger til at være garanter for at der er lægelig indikation for henvisning. Dén vurdering kan vi udelukkende stå inde for ved at se på og vurdere vore patienter ved fysisk fremmøde. Der gælder ganske få undtagelser for fremmødepligt ved helt klare og forudgående aftaler hos patienter med kronisk sygdom og som for nyeligt har diskuteret dette med sin faste læge.
Jeg har en sundhedsforsikring.
Har du en Sundhedsforsikring, og er du blevet informeret om at forsikringsselskabet har brug for at din læge skal lave henvisning, gælder nøjagtig de samme regler om behov for fremmøde til vurdering.
Hvis du eller forsikringsselskabet ikke kan eller af principielle årsager ikke har lyst til at give fremmøde, kan vi ikke vurdere behovet, og da skal forsikringsselskabet selv kontakte klinikken og anmode om en udtalelse fra os via en attest ved navn: FP710. Det er i så tilfælde op til patienten selv at anmode forsikringsselskabet om dette. Se evt. dette link.
Lægefaglige vurderinger er uden indflydelse af folks forsikringsmæssige eller økonomiske formåen. Det synes vi og de fleste af vore patienter er mest fair.
Behøver jeg overhovedet henvisning?
Nej. Principielt ikke. Det gælder helt uændret at man som privat person kan vælge tage kontakt til behandlere uden læge henvisning eller indblanden.
I så fald bliver de behandlinger man modtager uden offentligt tilskud. Læs ovenfor.