KOL er en hyppig kronisk lungesygdom, som rammer mange danskere. Den hyppigste og vigtigste årsag til udvikling af KOL er tobaksforbrug. KOL er en sygdom man skal leve med resten af livet, men som kan bremses med god behandling i form af rygestop, medicin og fokus på kost og motion.

Kan du have KOL?
Er du ryger eller ex-ryger med tidligere længerevarende tobaksforbrug?
Oplever du gennem flere måneder daglig hoste?
Oplever du åndenød ved selv mindre aktivitet, ex. trappegang?
Er du over 35 år?

Hvis du kan svare JA til mere end 2 af ovenstående spørgsmål vil det være en god ide at få målt din lungefunktion hos vores praksissygeplejerske for at undersøge for bla. astma og KOL.
Ring da til vores sekretærer, som kan hjælpe dig med udredning og finde tider til samme.

Tilbud til dig som har KOL:

Vi vil hos Familielægerne gerne se dig til mindst 1 årlig lungekontrol og i nogle tilfælde flere.
Dine KOL-kontroller varetages af vores praksissygeplejerske, som har stor erfaring med din lungemedicin og lungefunktionsundersøgelsen.
14 dage før din årskontrol hos praksissygeplejersken skal du bestille en tid til  “Forundersøgelse” ved vores klinikassistent, som giver dig tiden til selveårskontrollen med i hånden.
Der kan bestilles tid til forundersøgelse her på siden.
Husk altid at medbringe din lungemedicin til KOL-kontrollerne. Den skal bruges til at vurdere om din inhalationsteknik er som den skal være. 

Du anbefales hvert år af blive influenza-vaccineret ligesom vaccination for pneumokok-infektion ofte er relevant.

Links:

Dansk Selskab for Almen Medicin´s Patientvejledning om KOL.

Skanderborg kommunes tilbud om Rygestop-kursus.