Sommerferie uge 27-32.

Klinikken har åbent hele sommeren, men læger og personale holder ferie på skift i ugerne 27 – 32, hvorfor samme-dags-tid ikke kan imødekommes på normal vis. Nogle dage vil vi derfor kun have mulighed for vurdering af akutte tilstande eller forværring af bestående sygdom. 

Bestilling af lægetider og øvrige sammedagstids-bestillinger foregår i sommerferieperioden derfor udelukkende ved telefonvisitation kl. 8.00 – 8.30.

Det er stadig muligt at bestille tid online til blodprøver, forundersøgelse ifm. årskontrol samt børnevaccinationer.
Der skal for øvrig tidsbestilling rettes telefonisk kontakt til klinikken.

Det er fortsat muligt at forny recepter elektronisk, og e-konsultation vil være muligt i begrænset omfang. Såfremt din læge/behandler ikke kan vælges i drop-down menuen holder vedkommende ferie, og du bedes kontakte os telefonisk, såfremt din henvendelse ikke kan vente til efter din læges/behandlers ferie.

Lægernes ferie:
Morten: Uge 28 + 29 + 35 + 36 + 37
Rasmus: Uge 30 + 31 + 32
Mette: Uge 27 + 28 + 29 + 30
Christian: Uge 29 + 30 + 31

 

Forbedret “Akut-” og “Samme-dags-tids” –system.

Vi har ændret tidsbestillingen, så der nu også bliver bedre mulighed for at få en aftalt opfølgningstid med hjem, når man har været ved sin faste behandler
Klinikkens vurdering af det helt nyopstået, ”akutte” symptom; (nye smerter, infektionsmistanke, nye skader o. lign) ligger fremadrettet i tidsrummet 10.15-12.00 ved et ”behandlerteam” med læge, sygeplejerske og klinikassistent som internt aftaler, hvem der gør hvad i forhold til udredning og behandling: Der er tale om en helt kort konsultation med afklaring som i lægevagten.
”Alt andet” ses som sædvanligt på en samme-dags-tid eller ved sin faste behandler på en aftalt tid en anden dag. 

Vi er fortsat i overgangsfasen, hvor også vi skal øve os på noget nyt, så vi håber på forståelse for at der er “børne sygdomme”, som vi forsøger at rette til over de kommende måneder.